Vi er landsdækkende inden for fældning og stubfræsning af træer
Træer er flerårige planter med en stamme og en krone af grene og blade. I Danmark vokser der omkring en milliard træer, fordelt på cirka 45 hjemmehørende træsorter og en lang række indførte træarter.
Vi møder træerne fra en praktisk vinkel. Vi beskærer, fælder og fjerner stub og rødder hver dag i marken. Det giver os et godt kendskab til, hvordan de enkelte trætyper og træsorter opfører sig i danske haver.
Træbeskæring bør være en fast del af din havepleje for hele tiden at sikre dine træers sundhed. Træer, der får lov at vokse uden pleje og vedligeholdelse, kan med tiden svækkes og i værste fald dø.
Du anbefales at beskære dine træer i efteråret og vinterhalvåret.
Træer har altid været en væsentlig del af vores naturlige omgivelser i Danmark. Træerne spiller en afgørende rolle i landets økosystem.
Danmark er et grønt land med mange træer, og der plantes hele tiden nye skove landet over. Træer er ikke kun vigtige for at producere ilt, men også for at opretholde biodiversiteten, regulere klimaet og give levesteder for mange arter.
Et sundt træ gør mere end at pynte i haven. Træer laver ilt, binder CO2 og giver ly til fugle, insekter og svampe, og de spiller derfor en central rolle for biodiversiteten i din have. Et enkelt gammelt træ kan huse et lille økosystem i bark, krone og rodsystem. I haven giver træer også skygge, læ og en naturlig ramme for resten af beplantningen.
Derfor er det værd at passe godt på de træer, du allerede har. Et træ, der står urørt i mange år uden pleje, kan udvikle svage grene eller rådskader. Så bliver det en risiko frem for en glæde.
Beskæring bør være en fast del af havens vedligeholdelse, ikke noget der kun sker, når træet er groet vildt. De fleste træer beskæres bedst fra sen efterår til tidligt forår, hvor grenene er lette at se. Enkelte arter som valnød og birk bløder saft og beskæres derfor bedst senere på sæsonen. Som tommelfingerregel bør du højst fjerne en tredjedel af kronen ad gangen, hvad enten formålet er form, sundhed eller sikkerhed.
Nogle situationer kræver mere end almindelig beskæring. Er et træ dødt, sygt eller placeret et farligt sted, er fældning ofte den rigtige løsning. Når træet er væk, står stubben og til tider et stort rodnet tilbage. Her kommer stubfræsning og rodfræsning ind i billedet, så haven kan bruges frit igen.
AC Stub tilbyder fældning og stubfræsning af træer i hele Danmark. Vi rykker ud, hvad enten træet står i en villahave, på en landejendom eller i en erhvervshave, og vi har det udstyr, der skal til for at løse opgaven sikkert, også ved svært tilgængelige træer. Du er dækket af forsikring under hele forløbet og betaler først, når arbejdet er udført.
Gran dækker flere nåletræarter, hvoraf rødgran er mest udbredt i danske skove og haver. Granen kendes på de bløde nåle og den koniske form, og det har gjort den til landets mest solgte juletræ. Veddet bruges i byggeriet og til papir. Den tætte gren gør granen velegnet som læhegn.
Bøg er Danmarks nationaltræ og det mest udbredte løvtræ i landets skove. Den kendes på den glatte, grå bark og den tætte krone, som filtrerer lyset i skovbunden. Bøgetræet giver et hårdt og lyst træ, som bruges til møbler og gulve. Bøg er desuden officielt Danmarks nationaltræ og kan i naturlig alder blive flere hundrede år gammel.
Birketræet kendes på den hvide bark og de fintakkede blade. Det vokser hurtigt og trives på både fugtig og sandet jord. Derfor ses det tit langs veje og i nye haveanlæg. Birkesaft kan tappes tidligt på foråret og drikkes eller fermenteres. Veddet bruges til møbler og krydsfiner.
Egetræet er blandt Danmarks mest langlivede træer og kan i naturlig alder blive flere hundrede år gammelt. Det kendes på den kraftige bark og de fligede blade, og det trives på næsten enhver jordbund. Egetræ bruges til møbler, gulve og skibsbygning, fordi veddet er tungt og holdbart. Agernene er desuden vigtig føde for skovens dyr.
Ahorntræet kendes på de håndformede blade og de gule og orange efterårsfarver. Nogle ahornarter giver en sød saft, som kan koges ind til sirup. Veddet fra andre arter bruges til møbler og musikinstrumenter på grund af den gode klang. Ahorn er et populært valg i byrum og villahaver, hvor det giver skygge om sommeren.
Frugttræer dyrkes for deres spiselige frugter. Gruppen tæller blandt andet æble-, pære-, kirsebær-, blomme- og ferskentræer. De trives bedst med en solrig plads og fast beskæring. Beskæring holder kronen åben og fremmer blomstring og frugtsætning. Et velplejet frugttræ kan give en stabil høst år efter år.
Blommetræet er et lille til mellemstort frugttræ. Det blomstrer tidligt med hvide eller svagt lyserøde blomster. Frugterne er søde og saftige og bruges friske eller til syltetøj og desserter. Træet sætter tit stødskud og har godt af en let, årlig beskæring.
Mirabelletræet hører til blommeslægten og bærer små, gule frugter med en sød smag. Det blomstrer tidligt på foråret med hvide blomster, som bier og andre bestøvere sætter pris på. Mirabellerne bruges ofte i syltetøj, kompot og desserter.
Kirsebærtræet er kendt for sit rige forårsflor af hvide eller lyserøde blomster. Frugterne kommer senere på sæsonen og bruges både friske og i tærter, syltetøj og den traditionelle julesovs. Veddet er rødligt og velegnet til møbler og mindre snedkerarbejde.
Lindetræet er et stort, skyggegivende træ med hjerteformede blade. Det plantes ofte i parker, alléer og byrum. Blomsterne dufter sødt og tiltrækker mange bier, og de bruges traditionelt til lindete. Veddet er let og blødt og bruges til møbler og musikinstrumenter.
Tulipantræet kaldes også liriodendron. Det er et højtvoksende træ med store blade og blomster, der minder om tulipaner. Det vokser hurtigt og bruges ofte som prydtræ i store haver og parker. Veddet er let og finkornet og bruges til paneler og møbler.
Rønnetræet er et mindre træ med fjeragtige blade og klaser af røde bær. Bærrene hænger ofte på grenene langt hen på efteråret. Træet plantes ofte langs veje og i haver på grund af det pæne udtryk. Bærrene er spiselige, når de er tilberedt, og bruges til gelé og vin.
Lærketræet skiller sig ud fra de fleste nåletræer ved at tabe nålene om vinteren. Veddet er holdbart og modstår råd godt, hvilket gør det velegnet til tømmer, stolper og udendørs byggeri. Lærk vokser forholdsvis hurtigt og bruges også i grønne anlæg og læhegn.
Ferskentræet er et mindre frugttræ med et flot forårsflor af lyserøde blomster. Frugterne er saftige og søde og bruges både friske og i desserter og syltetøj. Ferskentræ kræver en lun, solrig plads, så frugterne kan nå at modne i det danske klima.
Hjortetakssumak har fået sit navn efter de flossede grene, som minder om et hjortegevir. De store, fjerformede blade farves flammende røde om efteråret. Planten bruges ofte i haver, men sætter tit rodskud og kan sprede sig, hvis den ikke holdes i skak.
Abetræet kaldes også chilensk araukarie. Det er et nåletræ med en spiralformet grenstruktur og skarpe, stikkende blade. Det bruges mest som prydtræ i haver og parker på grund af det specielle udseende. Træet vokser langsomt, men kan med tiden blive meget stort.
Æbletræet er et af de mest udbredte frugttræer i danske haver. Det blomstrer med hvide eller lyserøde blomster om foråret. Frugterne bruges både friske og i mange retter, fra desserter til most. Æbletræet trives bedst med årlig beskæring, som holder kronen åben for lys og luft.
Hasseltræet er et lavt træ eller en stor busk med runde, savtakkede blade. Det bærer spiselige nødder, som modner om efteråret. Det plantes ofte som hæk eller prydplante og tåler beskæring godt. Nødderne bruges rå eller i bagværk og konfekture.
Valnøddetræet er stort og langsomtvoksende med sammensatte blade og et mørkt, værdifuldt ved. Veddet bruges i møbelsnedkeri. Valnødderne er en næringsrig delikatesse, og det har gjort træet populært i haver og alléer. Træet bløder saft ved beskæring om foråret og beskæres derfor bedst sidst på sommeren.
Magnolietræet er kendt for sine store, duftende blomster, som ofte springer ud før bladene. Det bruges som prydtræ i haver og parker, hvor det giver farve allerede i marts og april. Blomsterne varierer fra hvid til lyserød og lilla, alt efter sorten.
Pæretræet blomstrer med hvide blomster om foråret og giver saftige pærer senere på sæsonen. Det trives bedst på en solrig, læ plads med veldrænet jord. Pærer bruges bredt i køkkenet, fra desserter til salater og syltetøj. Træet har godt af en årlig formbeskæring.
De fleste kastanjetræer, man møder langs danske veje og i parker, er hestekastanjer. De er store træer med håndformede blade og hvide eller lyserøde blomsterstande om foråret, og om efteråret falder de kuglerunde, pigede frugter med de blanke kastanjer. Hestekastanjer er ikke egnet som spisekastanjer og bør ikke spises. Den ægte kastanje, også kaldet spisekastanje, er en anden og mindre almindelig art med spiselige nødder, som bruges i vintermånedernes køkken. Den kendes blandt andet på skallens mange tynde pigge, modsat hestekastanjens få og tykke pigge.
Fyrretræet, herunder skovfyr, er et af de mest udbredte nåletræer i Danmark. Det kan gro på næsten alle jordbundstyper. Det bruges i skovbruget til planker, tømmer og papir, og som juletræ i december. Fyrretræets ved er let og forholdsvis modstandsdygtigt over for råd.
Poppeltræet vokser hurtigt og har lange, slanke blade og en glat bark, som med tiden bliver furet. Det bruges i skovbrug og som læhegn på grund af den hurtige vækst, og til papir og krydsfiner. Poppel kan blive meget høj på få år, så placeringen bør vælges med omtanke.
Piletræet kendes på de lange, hængende grene og de smalle blade. Det vokser ofte langs vandløb og søer, hvor det er med til at holde på jorden. Grenene bruges traditionelt til at flette kurve og hegn. Piletræet vokser hurtigt og trives godt i fugtig jord, i sol såvel som delvis skygge.
Hjertetræet kaldes også katsura. Det har hjerteformede blade, som skifter til gule og orange farver om efteråret. Det bruges som prydtræ i haver og parker, hvor det giver en let, sød duft, når bladene falder. Træet foretrækker fugtig, næringsrig jord og en beskyttet plads.
Takstræet er et langsomtvoksende, stedsegrønt nåletræ med bløde nåle og en tæt, buskagtig form. Det bruges ofte til hække og formklip, fordi det tåler kraftig beskæring godt. Taks kan opnå meget høj alder og indeholder stoffer, som bruges i visse lægemidler.
Gummitræet er oprindeligt et tropisk træ. Det er ikke hårdført i dansk klima og kendes derfor mest som stueplante i danske hjem. I varmere lande dyrkes det til naturgummi fra træets saft. I Danmark er gummitræet altså et indendørs prydtræ frem for et have- eller skovtræ.
Japansk løn er et mindre, ofte flerstammet træ med fint fligede blade. Bladene farves intenst røde eller orange om efteråret. Det er et populært valg i mindre haver og bede, hvor det kan stå alene eller indgå i en større beplantning. Arten trives bedst i læ og delvis skygge med jævn fugt.
Eucalyptustræet kommer oprindeligt fra Australien og har lange, smalle, duftende blade og en skællende bark. Kun ganske få eucalyptusarter kan klare danske vintre, og selv de kræver en beskyttet plads. Det er altså en undtagelse i danske haver, ikke reglen. Olien fra bladene bruges i medicin og kosmetik.
Ligegyldigt hvilken trætype du står med, er AC Stub klar til at hjælpe i hele Danmark. Vi har mere end 15 års erfaring med træer samt stubfræsning og rodfræsning, og vi arbejder med faste, gennemsigtige priser, hvor du først betaler, når opgaven er udført.
Beregn din pris online, eller ring til os på 5193 2575 og få en snak om dit projekt.
Vælg hvor mange træer der skal fældes, og se prisen med det samme.
ch@acstub.dk
+45 51 93 25 75
Der vokser omkring en milliard træer i Danmark. Skovarealet udgør i dag godt 15 procent af landets samlede areal. Bøg og rødgran er blandt de mest udbredte arter, og landet rummer samlet omkring 45 hjemmehørende træ- og buskarter.
De fleste træer beskæres bedst fra sen efterår til tidligt forår, hvor grenene er lette at se. Arter som birk og valnød bløder saft i denne periode og bør i stedet beskæres om sommeren.
Blade, bark og vækstform giver ofte det tydeligste svar. Bladform, bladrand og placeringen på grenen kan sammenholdes med kendetegnene på denne side. Ved tvivl kan et billede sendes til fagfolk.
Er et træ dødt, sygt eller placeret et farligt sted, bør fældningen udføres af fagfolk med det rette udstyr. Så sker det sikkert og uden skade på omgivelserne. Bagefter står stubben ofte tilbage og kan fjernes ved stubfræsning, så arealet kan bruges frit igen.
Ja, stub- og rodfræsning kan bruges på stort set alle trætyper, hvad enten det er et løvtræ eller et nåletræ. Stubbens størrelse og adgangsforholdene har betydning for opgavens omfang, men selve metoden virker på tværs af arter.
Forår og efterår er de bedste tidspunkter at plante træer i Danmark, fordi jorden er fugtig og temperaturen mild nok til, at rødderne kan etablere sig. Vælger du en træsort, der passer til havens plads, sol og jordbund, får træet de bedste vilkår fra start.
